







Det udviklede sig dramatisk, da Dortmund og St. Pauli lørdag åbnede sæsonen i den tyske Bundesliga.
Opgøret bød på hele seks mål, et brændt straffespark og rødt kort til Dortmund.
Gæsterne fra Dortmund havde kurs mod en sejr, men til sidst faldt det hele sammen.
Angriberen Serhou Guirassy åbnede ballet, da han i første halvleg pandede bolden i nettet til 1-0. Kort efter havde han mulighed for at fordoble, men Dortmund-stjernen brændte sit straffespark.
Efter pausen kom der for alvor drama.
Andreas Hountondji scorede få minutter inde i anden halvleg, da han stangede hjemmeholdet på 1-1.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dortmund slog tilbage med scoringer fra Waldemar Anton og Julian Brandt, og dermed lignede det en sikker sejr.
Men så gik det galt.
Fem minutter før tid begik Dortmund-forsvarer Filippo Mane straffespark og fik direkte rødt kort. Danel Sinani var sikker fra pletten, hvilket satte fut i stadion.
Den nye energi gav St. Pauli blod på tanden, og efter 89 minutter lykkedes det Eric Smith at udligne til 3-3 med en afslutning i det lange hjørne.
Der blev lagt ti minutters tillægstid til anden halvleg, og her forsøgte St. Pauli at gå efter det hele ved at sætte Dortmund under et massivt pres.
St. Pauli angreb forgæves, og derfor endte det dramatiske opgør 3-3. Dermed åbnede begge mandskaber den nye sæson i Bundesligaen med et enkelt point.

VM Morgenbriefing: Norge drømmer videre - Mbappé knuser Sverige
Hattrick | Afsnit 129Erling Haaland sendte Norge i ottendedelsfinalen, hvor selveste Brasilien nu venter. Vi ser på den norske eufori og de stærke reaktioner fra både Haaland og Ståle Solbakken.
Læs mere
Dortmund
St. Pauli
Bundesliga


































