AGF drager på søndag til København for at møde FCK i Parken.
Forud for kampen fortæller AGF-keeperen Jesper Hansen, at holdet kommer ind til opgøret med stor tro på egne evner.
Målmanden påpeger, at aarhusianerne skal forsøge at ramme samme spil, som holdet præsterede i den seneste kamp mod løverne.
- Vi er meget motiveret før de sidste kampe. Vi mærker den store opbakning, vi har fået. Og det betyder meget for os, at byen er bag os - det tager vi med os til København, som er et af de hold, vi mangler at slå i denne sæson.
- Vi spillede en fin kamp mod dem hjemme på Ceres Park, da vi mødte dem senest og var uheldig med at få underkendt et mål.
- Så vi har vist, hvordan man skal håndtere FCK og det skal vi forsøge at gentage søndag, siger AGF-keeperen ifølge klubbens hjemmeside.
Søndagens kamp mellem FCK og AGF fløjtes i gang klokken 18:00.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AGF
FC København
3F Superliga





























