

Antoine Semenyo viste sig på ny frem for Manchester City, da holdet slog Newcastle med 2-0 i det første af to opgør i Carabao Cup-semifinalen tirsdag aften.
Den engelske offensivspiller scorede til 1-0 efter 53 minutters spil, hvor han dukkede op bagerst i feltet og hamrede bolden i mål.
Ti minutter efter var Semenyo på spil igen med en ny scoring, men målet blev annulleret efter et langt VAR-tjek, hvor dommerteamet vurderede, at Erling Haaland var offside.
Mod slutningen af kampen pressede Newcastle på for en udligning, og det gav plads i den modsatte ende.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter flere gode kontramuligheder slog City til dybt inde i overtiden, hvor indskiftede Rayan Cherki sendte bolden i mål til slutresultatet 2-0.
Dermed tog City første stik i duellen om en billet til Carabao Cup-finalen.
Der er returkamp den 4. februar på Etihad.

Manchester City
Newcastle
Carabao Cup





































