



Olympique Marseille fyrede natten til onsdag cheftræner Roberto De Zerbi efter et svigende 0-5-nederlag til PSG i sidste weekend.
Lørdag aften skulle den sydfranske klub forsøge at rejse sig, da Strasbourg gæstede Stade Velodrome i Ligue 1.
Allerede efter 14 minutter bragte Marseille sig foran.
Mason Greenwood blev spillet fri i feltet, og englænderen lagde køligt bolden over Mike Penders i målet til 1-0.
På trods af muligheder i begge ender, faldt der ikke flere scoringer i første halvleg.
Artiklen fortsætter efter billedet

To minutter inde i anden halvleg var den gal igen hos gæsterne.
Strasbourg-keeper Mike Penders sendte en skidt aflevering op i banen, som Amine Gouiri samlede op.
Marseille-angriberen driblede forbi et par Strasbourg-spillere, og lagde derefter bolden over i det lange hjørne til 2-0.
Comeback
Strasbourg pressede herefter på for en reducering, og efter 74 minutter lykkedes det.
Sebastian Nanasi modtog bolden tæt under mål og sendte en afslutning afsted, der via Pierre-Emile Højbjergs ben strøg i kassen til 2-1.
Strasbourg jagtede herefter en udligning, og dybt inde i overtiden lykkedes.
Marseilles Emerson forsøgte at cleare en hoppende bold, men i stedet for sende bolden ud af kommunen, hakkede han Gessime Yassine over benet.
Kampens dommer pegede på pletten, og Joaquin Panichelli eksekverede fra pletten.
Der faldt ikke flere scoringer, og opgøret endte derfor 2-2.
Pierre-Emile Højbjeg spillede fuldtid for Marseille, mens Lucas Høgsberg fik de første 64 minutter for gæsterne.

Marseille
Strasbourg
Ligue 1
























