2025-11-08 20:36:14

Sen udligning: Sunderland nedbrød Arsenals jerndefensiv

Sunderland brød igennem Arsenals jerndefensiv to gange og fik 2-2 med en sen udligning. Det er første gang i denne Premier League-sæson, at Arsenal indkasserer mere end et mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 11. runde

FT

SUN

2 - 2

ARS

36'
10
Daniel Ballard
Mål
54'
11
Bukayo Saka
Mål
74'
12
Leandro Trossard
Mål
90'
22
Brian Brobbey
Mål

Lørdag aften dannede Stadium of Light kulisse for et topbrag i Premier League

Arsenal var på besøg i det nordlige England hos oprykkerne Sunderland, der noget overraskende spiller med i toppen af tabellen.

Rækkens førerhold var uden Viktor Gyökeres, og i stedet startede Mikel Merino, som lavede to tirsdag aften mod Slavia Prag, på toppen for The Gunners. 

Granit Xhaka var med fra start for Sunderland i gensynet med sin gamle klub.

London-klubben havde klart mest boldbesiddelse, men svært ved at spille sig frem til store målchancer.

I den anden ende er Arsenal dog kendt for at stå bundsolidt, og havde før lørdag ikke lukket mål ind i over 13 timers fodbold.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Sen udligning: Sunderland nedbrød Arsenals jerndefensiv
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Det blev der dog lavet om på efter 36 minutter af kampen, da det tidligere Arsenal-talent Dan Ballard kanonerede bolden ind om ørerne på David Raya.

Sunderland-stopperen tøvede ikke et sekund, da bolden dumpede ned for fødderne af ham, og Ballard hamrede bolden i netmaskerne.

Sunderland holdt føringen hjem til pausen trods intenst pres fra Arsenal. I anden halvleg kom Arsenal dog igen.

Det engelske førerhold erobrede bolden langt oppe på Sunderlands bane halvdel, og efter hurtig boldflytning af Eberechi Eze og Mikel Merino kunne Bukayo Saka klinisk sætte bolden i kassen til 1-1.

Sakas blot tredje sæsonscoring i Premier League og første siden syvende spillerunde mod West Ham. 

Og med et kvarter igen tog en lille belgier sagen i egen hånd. 

Leandro Trossard rykkede fra venstre ind i banen og bankede bolden op i det korte målhjørne med et hurtigt aftræk. Og så var Arsenal i front.

David Raya måtte flere gange diske op med store redninger i kampens slutfase, og spanieren leverede flot. 

Men i 94. minut fik Sunderland igen nedbrudt Arsenals jerndefensiv. Med en akrobatisk afslutning fik Brian Brobbey steget over Gabriel og passeret Raya til 2-2.  

Det var første gang i indeværende Premier League-sæson, at Arsenal har indkasseret to mål i en kamp.

Arsenal havde en stor mulighed for at tage alle tre point, da Calafiori headede på mål, og Merino fik blokeret et skud på riposten, men opgøret endte 2-2.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Norge ror videre - nu venter England

Hattrick | Afsnit 136

Norge bliver ved med at skrive VM-historie. Erling Haaland scorer to gange, Brasilien er ude, og nu venter en kvartfinale mod England efter englændernes dramatiske sejr over Mexico.

Læs mere
-8:55

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 11. runde

FT

SUN

2 - 2

ARS

36'
10
Daniel Ballard
Mål
54'
11
Bukayo Saka
Mål
74'
12
Leandro Trossard
Mål
90'
22
Brian Brobbey
Mål
Annonce

30 kommentarer

Se kommentarer
Annonce