2025-10-02 22:55:58

Sensation: FCM nedlagde Forest på City Ground

FC Midtjylland leverede en stor overraskelse, da de tog til City Ground og vandt 3-2 over Nottingham Forest.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 2. runde

FT

NOT

2 - 3

FCM

18'
01
Ousmane Diao
Mål
22'
11
Dan Ndoye
Mål
24'
12
Mads Bech
Mål
88'
13
Valdemar Byskov
Mål
90'
23
Chris Wood
Mål på straffe

FC Midtjylland stod over for en stor opgave torsdag aften.

Ulvene var taget til England for at møde Nottingham Forest, der har fået en noget hakkende start under Ange Postecoglou.

Forest havde før kampen mod FCM spillet fem opgør under australieren uden at vinde. Det fik de også svært ved mod FCM.

For selvom Forest naturligvis var favoritter, så var det FCM, der først slog til. Og det gjorde de på en dødbold.

Mads Bech Sørensen forlængede et frispark til bagerste stolpe, hvor en helt fri Ousmane Diao kunne prikke bolden over stregen.

Scoringen resulterede i stor jubel hos Mike Tullberg og resten af FCM-trænerstaben, men den forstummede også hurtigt igen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Europa League -Sensation: FCM nedlagde Forest på City Ground
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Forest udlignede nemlig få minutter efter. Morgan Gibbs-White fandt Dan Ndoye, der uden problemer udlignede.

Igen var jublen kort. Denne gang slog FCM hurtigt tilbage. Igen på en dødbold.

Et hjørnespark fandt vej til Philip Billing, der sendte bolden videre til Martin Erlic, hvis hovedstød blev reddet. Bolden dumpede efterfølgende ned i græsset igen, og her var Mads Bech Sørensen hurtigst.

FCM-anføreren gjorde det til 2-1, hvilket også var pausestillingen på City Ground.

Sent drama
I anden halvleg leverede midtjyderne solidt forsvarsspil, men som tiden gik, jo tættere kom Forest på udligningen.

Godt ti minutter før tid lykkedes det for Forest at få nettet til at blafre. Og faktisk to gange. 

Tullberg og co. kunne hurtigt ånde lettet op i begge situationer, fordi der var offside.

Forest fortsatte presset, men FCM-defensiven holdt stand. Blandt andet på grund af en god redning fra Elias Olafsson. 

Til sidst formåede de endda at udbygge føringen i den anden ende.

Indskiftede Dario Osorio erobrede selv bolden, hvorefter han drev bolden frem og fandt Valdemar Byskov, der med en iskold afslutning gjorde det til 3-1 til FCM. 

Det lignede, at opgøret var lukket, men til allersidst kom spændingen tilbage. Chris Wodd reducerede fra straffesparkspletten. 

Derfor var der lagt op til nogle ængstelige slutminutter. Midtjyderne var naturligvis på hælene, men de holdt stand og tog en sensationel sejr på City Ground. 

Sejren betyder, at FCM nu er på seks point ud af seks mulige i Europa League. 

Næste opgave er i weekenden, hvor man tager til Parken for at møde FC København. 

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag

Hattrick | Afsnit 145

Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.

Læs mere
-6:34

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 2. runde

FT

NOT

2 - 3

FCM

18'
01
Ousmane Diao
Mål
22'
11
Dan Ndoye
Mål
24'
12
Mads Bech
Mål
88'
13
Valdemar Byskov
Mål
90'
23
Chris Wood
Mål på straffe
Annonce

91 kommentarer

Se kommentarer
Annonce