Sampdoria -Sensi efter skifte: Mancini gav mig råd
2022-01-29 15:39:11
Foto: Sampdoria

Sensi efter skifte: Mancini gav mig råd

Stefano Sensi drager på en lejeaftale fra Inter til Sampdoria, og han tog beslutningen i samarbejde med den italienske landstræner Roberto Mancini. Han håber at genstarte sin karriere i sin nye klub.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 24. runde

FT

SAM

4 - 0

SAS

Stefano Sensi kunne tidligere lørdag kalde sig Sampdoria spiller, da han skiftede på en halvårlig lejeaftale fra ligakonkurrenterne Inter.

Den 26-årige midtbanespiller har blot fået ni optrædener i Serie A for Inter i denne sæson, og han drager nu til Sampdoria for at genstarte karrieren.

- Jeg er meget glad for at være i denne klub med en stor historie. Jeg kan ikke vente med at starte. Det var meget vigtigt for mig at score i Coppa Italia, målet afgjorde kampen, med min idé har altid forblevet den samme. Jeg ønskede at komme til klubben og være til rådighed for holdet og træneren, og levere mere konsekvente præstationer, siger Sensi ifølge Football Italia.

Sensi var ikke ene om at tage beslutningen om en lejeaftale med Sampdoria. Han spurgte den italienske landstræner Roberto Mancini til råds for beslutningen.

- Jeg snakkede med Mancini før mødet i disse tre dage på Coverciano (landsholdslejren, red.), og han talte godt om Sampdoria. Han gav mig råd og opfordrede mig til at tage dertil. Ifølge ham var det den rigtige beslutning.

- For mig er Sampdoria den rigtige måde at genstarte karrieren på. Jeg havde to svære år, men nu er jeg her. Jeg scorede mit seneste mål i Serie A på Marassi (Genoa, red.), og nu håber jeg at score flere mål i denne trøje, lyder det afslutningsvis fra Sensi.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 24. runde

FT

SAM

4 - 0

SAS

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce