2026-09-05 19:55:44

Sent drama: AGF reddede point til allersidst

AGF fik lørdag aften 2-2 mod Silkeborg IF efter en dramatisk afslutning, hvor Janni Serra fik netmaskerne til at blafre to gange.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 7. runde

FT

AGF

2 - 2

SIF

29'
01
Rami Al Hajj
Mål på straffe
39'
02
Lucas Riisgaard
Mål
88'
12
Janni Serra
Mål
90'
22
Janni Serra
Mål

Seks kampe, nul sejre og blot tre point. 

Det var det kedelige facit for AGF inden lørdagens hjemmekamp mod Silkeborg IF. 

De forsvarende danske mestre skulle derfor forsøge at vende skuden og få bugt med den dårlige stime i 3F Superligaen. 

Den mission led et alvorligt knæk efter en halv times spil, da dommeren efter et VAR-tjek dømte straffespark til gæsterne på grund af en hands-forseelse fra Rasmus Carstensen. 

Sparket tog Rami Al Hajj sig stensikkert af og bragte Silkeborg foran med 1-0 på Ceres Park Vejlby. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Sent drama: AGF reddede point til allersidst
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Endnu engang var det derfor op ad bakke for Jakob Poulsens tropper, og blot ti minutter senere blev det endnu værre. 

Lynhurtige Lucas Riisgaard blev sendt afsted i dybden, og så kunne kantspilleren hamre kuglen ind i netmaskerne og sørge for en føring på 2-0. 

McCowatt får debut
AGF skulle derfor på jagt efter scoringer efter pausen, hvis håbet om dyrebare point skulle holdes i live.

Jakob Poulsen forsøgte at ændre kampbilledet fra bænken med flere indskiftninger i starten af anden halvleg.

Callum McCowatt blev blandt andre skiftet på banen og fik dermed debut mod sin tidligere arbejdsgiver.

AGF-mandskabet havde dog umådeligt svært ved at spille sig frem til store chancer, og sandet i timeglasset begyndte stille og roligt at rinde ud for aarhusianerne.

Kort før tid blev spændingen imidlertid bragt tilbage på Ceres Park Vejlby.

Frederik Emmery sendte bolden ind i feltet, hvor Janni Serra steg til vejrs og stangede den i kassen til stor jubel for hjemmepublikummet.

Den tyske angriber var dog langtfra færdig.

I de absolut døende sekunder bankede han således kuglen ind i netmaskerne og sikrede et enkelt point til AGF. 

Det endte 2-2 på Ceres Park Vejlby efter en dramatisk afslutning.

Podcast Cover

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse

Hattrick | Afsnit 14

FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.

Læs mere
-12:17

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 7. runde

FT

AGF

2 - 2

SIF

29'
01
Rami Al Hajj
Mål på straffe
39'
02
Lucas Riisgaard
Mål
88'
12
Janni Serra
Mål
90'
22
Janni Serra
Mål
Annonce

58 kommentarer

Se kommentarer
Annonce