
Thisted havde blot to point ned til Brabrand udenfor top seks, da de lørdag gik på banen på Lerpytter Stadion, hvor Dalum var dagens gæster.
Dalum havde til gengæld fem point op til top seks, så der var rigeligt brug for point hos begge mandskaber.
Det blev dog Thisted, der løb med dem, da Frederik Sloth gjorde det til slutresultatet 1-0 fire minutter før tid.
Dermed rykker nordjyderne op på tredjepladsen, hvor de er meget tæt på at sikre sig en plads i næste sæsons 2. division.
Her bliver alle divisionerne landsdækkende, hvilket betyder, at der kommer en 2. og 3. division i modsætning til nu, hvor 2. division er delt i to grupper.
Holdene fra nummer to til nummer seks ryger i 2. division, mens holdene på syvendepladsen til tiendepladsen danner 3. division sammen med oprykkerne fra Danmarksserien.

Thisted FC
CampoBet 2. division
Dalum























