3F Superliga -Serbisk medie: FCK jagter Røde Stjerne-spids
2019-08-25 12:45:21
Foto: Getty Images

Serbisk medie: FCK jagter Røde Stjerne-spids

Ifølge Sportska centrala er FCK interesseret i Røde Stjernes Richmond Boakye, som var med til at sende Superliga-klubben ud af Champions League-kvalifikationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Både Jonas Wind og Dame N'Doye blev kort tid efter hinanden ramt af længerevarende skader, hvilket kan sende FC København på angriberjagt, inden transfervinduet lukker.

Ifølge serbiske Sportska centrala kan den jagt sende klubben til Røde Stjerne, der sendte FCK ud af Champions League-kvalifikationen tidligere på sommeren. 

Ifølge mediet har Superliga-mandskabet fået et godt øje til 26-årige Richmond Boakye, som scorede i 1-1-kampen i København. 

Sportska centrala skriver, at FCK allerede for to år siden var interesseret i angriberen, og nu er et skifte igen på tale. Ifølge mediet forlanger Røde Stjerne mellem tre og fire millioner euro - mellem 22 og 30 millioner kroner - for angriberen.

Richmond Boakye, der blandt andet har en fortid hos Genoa, Sassuolo, Juventus, Atalanta, Elche og Jiangsu Suning, har scoret tre mål i ni kampe for Røde Stjerne i denne sæson. I alt har han scoret 55 mål i 75 kampe for klubben.

Annonce

26 kommentarer

Se kommentarer
Annonce