International -Serie A-oprykker stjæler profil fra mesterhold
2019-06-29 15:35:45
Foto: Getty Images

Serie A-oprykker stjæler profil fra mesterhold

Yevhen Shakhov afviste kontraktforlængelse med PAOK og har nu sat sin underskrift på en aftale med Lecce. Det bekræfter Serie A-klubben på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Yevhen Shakhov kommer ikke til at stå uden arbejde, selv om hans kontrakt med PAOK udløber ved udgangen af denne måned. 

Serie A-oprykkerne Lecce oplyser nemlig på klubbens hjemmeside, at man har skrevet en kontrakt med den 28-årige midtbanespiller.

Yevhen Shakhov kom til PAOK i sommeren 2016 og var med til at vinde mesterskabet med klubben i den seneste sæson. Her spillede han 21 kampe og scorede fem mål.

PAOK tilbød midtbanespilleren en ny kontrakt i slutningen af maj. Den valgte han dog at afvise, og efter sommerferien kan han altså nu kalde sig Serie A-spiller.

Yevhen Shakhov har fået en kontrakt for de kommende to sæsoner, mens klubben har en option på yderligere ét år.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce