Serie-stjerner: Zidan var noget af det vildeste

I de danske serierækker render flere store fodboldnavne rundt i forskellige funktioner.

I samarbejde med LigaBold.dk bringer bold.dk fremover interviews med nogle af de navne, der ikke helt har kunnet tage afsked med fodbolden.

Søndag kan du læse om den tidligere OB- og FC Midtjylland-spiller Claus Madsen, der står noteret for 182 Superliga-kampe.

46-årige Claus Madsen er lige nu en del af Serie 2-klubben Bording IF.

Du kan læse artiklen på LigaBold.dk - eller herunder.

Serie-stjerner: Zidan var noget af det vildeste

Både fodbold og håndbold var sagen for Claus Madsen, indtil han var 12-13 år. På daværende tidspunkt spillede Madsen i den lokale klub Bolbro G/IF.

Den fynske storklub OB fik dog øjnene op for ham. Han endte med at droppe håndbolden og rejste til OB, hvorefter det tog fart i U17/U19-årene for unge Madsen.

Claus Madsen siger til LigaBold.dk, at han husker, at det var et slagkraftigt OB-hold, som han blev en del af. Madsen måtte derfor et par ture ud for at få mere hår på brystet.

- Det var jo et flot hold dengang. Det var omkring 'Miraklet i Madrid' (6. december 1994, red.), og de to bedste på vores U19-hold var David Nielsen og Jesper Hjorth. Jeg måtte en tur forbi Nørre Aaby og B 1913 i 1. division, inden jeg røg tilbage til OB, og det for alvor tog fart, siger Claus Madsen til LigaBold.dk.

Claus Madsen skulle forsøge at hjælpe OB tilbage i den bedste danske række, og det var fornuftigt for ham at starte i den næstbedste række og arbejde sig op derfra.

- Konkurrencen var rigtig stor, og der var mange landsholdsspillere. Der var Stig Tøfting, Brian Steen (Brian Steen Nielsen, red.) og Schønberg (Michael Schønberg, red.). Alle var rigtig dygtige spillere. Vi rykkede uheldigvis for OB men heldigvis for mig ned i 1. division.

- Da jeg kom til OB, var jeg det første år med til at spille dem tilbage i Superligaen. Det var min måde at komme ind i det på. Jeg fik en masse minutter, og jeg fik lov til at smage på det, inden det kom til at hedde Superligaen. Det var lidt stort for mig at stå i den klub på Fyn, der repræsenterede det største, og så lige pludselig stå på banen med de spillere. Det var en stor oplevelse, siger Madsen.

Skifte til udlandet glippede

Herefter bed Madsen sig fast i OB-truppen, og det blev i alt til 56 Superliga-kampe for OB.

Tiden i OB har betydet meget for Claus Madsen, og han føler selv, at han peakede i sæsonen 2001/2022. Her var det på tale, at midtbanespilleren skulle en tur til udlandet.

- I sæsonen 2001/2002 var jeg bedst, og jeg troede, det skulle blive til et udlandseventyr, men jeg blev så skadet og også missede pokalfinalen. Jeg kom så til Midtjylland heldigvis, hvor jeg var skadet det første stykke tid, Derudover er det at spille på den højeste platform herhjemme. At vinde pokaltitlen med OB var stort.

Hvilke tilbud havde du?

- Jeg havde faktisk to ting - noget skotsk, hvor de var oppe at se et par kampe, faktisk også den kamp, hvor jeg blev skadet og fik ødelagt mit knæ desværre. Om vinteren (2002, red.), hvor jeg havde udløb om sommeren, havde jeg faktisk forhandlet en aftale på plads med en hollandsk klub, der hedder Emmen.

- Jeg var dernede i en uge, og de ville gerne skrive under på en kontrakt, men desværre kunne vi herhjemme ikke blive enige om, at det skulle være Holland og den næstbedste række. Jeg valgte aldrig at skrive under på kontrakten, selvom jeg gerne ville have været afsted, men jeg takkede nej af familiemæssige årsager. Så blev jeg skadet, og så nærmede jeg mig sidst i 20'erne, og så var det ved at være overstået, og så holdt jeg mig i Midtjylland, som jeg også var glad for.

Som Claus Madsen nævner, endte han med at tage turen til Herning og FC Midtjylland i sommeren 2002, og det var der en helt speciel grund til.

- Jeg snakkede også med en del klubber på det tidspunkt blandt andet Viborg, og de var en topkandidat i den bedste række. Jeg havde også snakket med AB.

- Jeg snakkede naturligvis med Midtjylland, da Troels Bech var skiftet fra OB til Midtjylland. Han ville gerne have mig med, og han gjorde alt for at få mig med. Jeg syntes også, at det var et spændende projekt, nystartet klub, der lige havde bronze i Superligaen, og de snakkede virkelig til mit hjerte om at ville noget. Nogle gange er det også lidt tilfældigheder, der spiller sammen, og jeg trængte til det.

For den daværende 27-årige Claus Madsen var det et forholdsvist nemt skifte, men der var stor forskel på OB og FC Midtjylland på daværende tidspunkt, husker Madsen.

- På det tidspunkt var OB jo en stor traditionsklub, og man kunne godt mærke, at Midtjylland var en nystartet klub og ikke havde traditionerne endnu. Det var den samme, der masserede os, der lavede vores løn, så på den måde var det lidt mere familiært i starten. Ikke fordi OB ikke var familiær, men det var drevet på en anden måde. OB var jo større og alt det her med Real Madrid. Der lå et pres om, at man skulle præstere.

- Så kan man sige, at vi lå ikke helt på samme måde i FC Midtjylland. Skiftet var egentlig nemt, og jeg var glad for det. Jeg trængte måske bare til at komme væk. Jeg havde været i Odense stort set hele mit liv, og jeg trængte måske til at få nogle nye øjne på og præstere et andet sted.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mohamed Zidan jubler sammen med Frank Kristensen og Claus Madsen. Foto: Palle Hedemann/Ritzau Scanpix

Mohamed Zidan var det vildeste

Den alsidige midtbanespiller faldt så godt til i Herning, at han endte med at blive i FC Midtjylland i hele otte år, inden han lagde støvlerne på hylden. Her nåede han blandt andet at spille med Mohamed Zidan, og han imponerede Madsen stort.

- Jeg spillede mod Sturridge (Daniel Sturridge, red.) i City. Det er også en mand, der kan lidt. Ellers vil jeg fremhæve min egen holdkammerat Zidan (Mohamed Zidan, red.). Det er nok noget af det vildeste, som jeg har spillet sammen med. Hvis man så, hvor god han var på banen, så skulle man have prøvet at træne med ham. Det var i den grad voldsomt. Det er der ingen tvivl om.

Hvad var det, Zidan kunne?

- For det første havde han en mentalitet om, at han følte, at han var verdens bedste, og det gjorde, at han havde en sindssyg selvtillid. Der var ikke noget, der kunne stå i vejen for ham. Han var teknisk sindssygt dygtig, og så skal man ikke tage fejl af, hvis man troede, at man kunne nedlægge ham, det kunne man ikke. Han gled af på alt. 

- Over i det havde han nogle tricks, og man ville i dag nok kalde ham en 'YouTube-spiller', fordi han var uhyggelig effektiv med begge ben også til at score mål. Selvom det så fint ud, så kunne han også score mål. Jeg synes, at han havde alt, og han kom også fortjent videre til Mainz og Dortmund.

Snakkede du meget med ham?

- Jeg snakkede ikke så meget med ham, men det var én, som jeg respekterede. Jeg vidste godt, at der var meget snak om, at mange holdkammerater havde svært ved at spille med ham. 

- Der skal også lige slås fast, at der er intet ondt i Zidan, og det har aldrig nogensinde været det. Han var på det tidspunkt en 12-årig fanget i en 18 års krop. Han var bare meget umoden, og han havde en anden mentalitet, da han kom fra et andet sted.

- Han var en god dreng, og jeg har intet at sætte på ham. Han var bare ufattelig umoden og god til at 'hype' sig selv, men der var intet ondt i ham, og han var aldrig efter nogen. Han havde bare en anden mentalitet end os danskere, som den 'grå leverpostej', vi er vant til, men jeg har aldrig haft noget imod ham, siger Madsen om Zidan.

Af trænere er der specielt to, der har betydet meget for Madsen som fodboldspiller og menneske.

- Det er klart, at Troels Bech har betydet noget for mig. Han tog mig ind og med videre. Så er der naturligvis Erik Rasmussen. Vi havde mange gode og personlige snakke undervejs, og han gjorde mig også til anfører i Midtjylland, og jeg havde ham i fire et halvt år. 

- Han har betydet rigtig meget for mig som fodboldspiller og menneske. Jeg har lært rigtig meget af Erik, som slet ikke har noget med fodbolden at gøre - et kæmpe menneske med et kæmpe hjerte, også for lighed i verden.

Otte år i Midtjylland er et højdepunkt i sig selv

Når Claus Madsen skal opsummere sine otte år i Herning, så er det med stor glæde.

- Det største set over de otte år er faktisk de otte år. Det er jo den rejse, som man havde med Midtjylland. Vi startede jo ikke med at få nogle mesterskaber, og vi var i to pokalfinaler, mens jeg var der. Vi var sølvårgangen. To sølv i pokalen og to sølv i Superligaen, det var den rejse. 

- Men man kan stadig vokse med klubben, så det er den samlet pakke. Jeg fik selvfølgelig spillet lidt europæisk, og jeg husker vores kampe mod Manchester City, hvor vi vandt derovre og godt nok tabte hjemme og røg så ud efter straffe. Det er de store kampe, som jeg husker det - Europa Cup-kampene, hvor City-kampene nok var de største.

Ved udgangen af 2009 stoppede Claus Madsen karrieren. Tidspunktet var det helt rette for ham. Han var blevet 34 år og døjede med sine akillessener. Tidligere på året havde FC Midtjylland-spilleren sprunget akillessenen i en kamp mod OB, og det var med til at tage beslutningen.

I løbet af karrieren løb Claus Madsen ind i en række skader, og det var hårdt, men samtidig var den alsidige midtbanespiller god til at komme ud på den anden side.

- Jeg var selvfølgelig nedtrykt over tingene, men jeg var god til at bearbejde det og komme tilbage med rigtig godt humør. Det er jo klart, at jeg nok flere gange kom den erkendelse, at jeg nok ikke helt var bygget til det her, selvom det var min passion. Det er svært, når man er i det, og man hele kæmper for at blive klar.

- Jeg fik nogle hug undervejs, fordi jeg gerne ville nå nogle ting. Jeg synes aldrig rigtigt, at jeg fik udfoldet mit potentiale fuldstændigt, fordi jeg ikke havde kontinuiteten. 

- På den anden side kan man sige, at jeg har spillet på den øverste hylde i Danmark trods alle de skader, så det er det positive i det. Uanset hvad, kan jeg ikke lave om på det nu, siger Claus Madsen, der understreger, at han dog stadig er stolt over karrierens meritter.

Efter karrierestoppet kastede Madsen sin kærlighed på trænergerningen, og han har både været træner i Skive samt assistent i FC Fredericia og Skive. Trænerkarrieren har han dog lagt på hylden, og i stedet for spiller han oldboysfodbold på Fyn i OB og seriefodbold i Bording IF.

Claus Madsen har tidligere fortalt til LigaBold.dk, hvorfor han har valgt at spille Serie 2-fodbold i Bording, og her har Madsens tidligere holdkammerat Christopher Poulsen haft en finger med i spillet.

Når han ikke spiller fodbold, så arbejder Madsen som efterskolelærer på Vejle Idrætsefterskole, hvor han både kan bruge sin uddannelse som skolelærer og kombinerer det med at beskæftige sig med fodbold.

Om 46-årige Claus Madsen vender tilbage til trænerverdenen igen, må tiden vise.

- Man ved jo aldrig. Jeg har hverken sagt ja eller nej til noget som helst. Lige nu er jeg rigtig glad for mit job, men jeg vil bestemt ikke afslå. Jeg har også snakket med klubber, men jeg er også rigtig glad for mit job, og det som det indebærer med unge spillere, så ja, det ved man aldrig, siger Claus Madsen til LigaBold.dk, der tilføjer, at han har takket nej til tilbud de senere år, og det har været alt fra diverse cheftrænerjobs til transitionstrænerjobs i Superliga-klubber.

Det blev i alt til hele 182 Superliga-kampe, og her kreerede den alsidige midtbanespiller 14 mål og 22 oplæg.