Europa League -Sevilla-kaptajn har stor respekt for Dnipro
2015-05-26 22:36:01
Foto: Getty Images

Sevilla-kaptajn har stor respekt for Dnipro

Sevilla-anfører Fernando Navarro har stor respekt for Dnipro, som Sevilla står overfor i Europa League-finalen onsdag aften.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Onsdag aften bliver sæsonens første store europæiske titel uddelt. I Europa League-finalen står de forsvarende mestre, Sevilla, overfor Dnipro, og Sevilla-anfører Fernando Navarro kommer ikke til at undervurdere de ukrainske modstandere.

- Vi har brugt en del tid på at se dem spille, og Dnipro er et rigtigt hold. Vi ved, hvordan de spiller, og vi ved, at de kan gøre skade på os. Vi har stor respekt for dem, siger Navarro ifølge UEFA.com.

- Vi spiller hver eneste kamp med ydmyghed og velvidende, at vi er sårbare, hvis vi ikke giver 100%. Vi respekterer alle hold og føler, at vi er ligeværdige. Andre ser måske anderledes på det, men vi ser kampen som 50-50, siger Sevilla-anføreren.

Hvis Sevilla vinder finalen, skriver de historie ved at blive den første klub, der vinder Europa League - eller UEFA Cup, som den tidligere hed - fire gange.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce