2026-06-15 15:09:15

Sevilla-spids idømt otte et halvt års fængsel for seksuelt overgreb

Den spanske fodboldspiller Rafa Mir er blevet idømt otte et halvt års fængsel for et seksuelt overgreb og legemsbeskadigelse på en kvinde.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I 2024 blev Rafa Mir anklaget for at have begået et seksuelt overgreb og legemsbeskadigelse på en kvinde i sit hjem tilbage i september.

Nu er angriberen blevet idømt otte og et halvt års fængsel for episoden ved retten i Valencia. Det skriver flere spanske medier. 

Foruden fængselsstraf er Mir også blevet tildelt en bøde på 64.000 euro, der skal betales til offeret. Det svarer til omkring 478.000 danske kroner.

Rafa Mir har også fået et tilhold mod offeret på mindst 500 meter i en periode på ti år.  

Dommen kan ankes og er derfor ikke endelig. Det skriver Marca og El Mundo. 

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Sevilla-spids idømt otte et halvt års fængsel for seksuelt overgreb
Foto: Ander Gillenea/AFP/Ritzau Scanpix

Mir, der er ejet af Sevilla, men i den forgange sæson har været sendt på græs hos Elche, har hele vejen igennem nægtet sig skyldig.

Angriberen holder fast i, at alt var med samtykke, mens offeret i retten har beskrevet, at hun 'begyndte at græde', at hun havde problemer med at 'trække vejret', 'var bange' og bad ham om at stoppe, hvilket han ikke gjorde ifølge hende.

Rafa Mir har tidligere spillet for blandt andre Valencia, Wolverhampton og Nottingham Forest.

Den 28-årige angriber spillede 27 kampe for Elche i den forgange La Liga-sæson.

Podcast Cover

Make VM Great Again: Så er vi i gang!

Drømmeklubben | Afsnit 2

De første VM-kampe er blevet spillet, og Drømmeklubben vender hele molevitten med flere nye favoritter i blandt.

Læs mere
-38:09

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce