




Xherdan Shaqiri er et af fire Liverpool-indkøb til den nye sæson, og den schweiziske kantspiller kunne næppe have drømt om en bedre førstegangsoplevelse som Liverpool-spiller.
Ikke nok med at Liverpool trynede Manchester United med 4-1 ved International Champions Cup i Michigan. Shaqiri stod selv for det sidste mål med et veludført saksespark kort før tid.
Forinden havde Sadio Mané bragt Liverpool i spidsen på et straffespark. En føring som kort efter blev udlignet af Andreas Pereira.
I anden halvleg satte Champions League-finalisterne så alvor et noget amputeret United-hold til vægs. Daniel Sturridge nettede til 2-1 og ville også gerne sparke et straffespark, som kunne gøre det til 3-1. Det fik Sheyei Ojo i stedet lov at score på.
Liverpool har tidligere besejret Manchester City og tabt til Dortmund ved International Champions Cup.


Liverpool
Manchester United
Champions Cup

































