De mulige opkøbere af kriseramte Sheffield Wednesday Arise Capital Partners arbejder på at få klubbens transferforbud delvist ophævet.
Det skriver The Guardian.
Den engelske klub er i øjeblikket underlagt et forbud mod at betale transfersummer frem til januar 2027 som følge af gentagne forsinkede lønudbetalinger under den tidligere ejer, Dejphon Chansiri.
Det amerikanske konsortium Arise Capital Partners arbejder på at overtage klubben og håber at få grønt lys inden sæsonens afslutning.
Ifølge britiske medier - heriblandt The Guardian - er der under processen opstået en vis optimisme omkring, at EFL kan give dispensation, så klubben i et vist omfang får mulighed for at betale transfersummer allerede denne sommer.
Artiklen fortsætter efter billedet

EFL fastholder dog klubbens pointstraf på 15 minuspoint i næste sæson, da købstilbuddet ikke lever op til kravene om fuld tilbagebetaling til kreditorerne.
Sheffield Wednesday står samtidig over for en massiv genopbygning af truppen, da kun syv spillere er på kontrakt efter sæsonen.
Klubben er allerede rykket ned i League One efter en historisk svag sæson uden sejr i 37 kampe.
Det er danske Henrik Pedersen, der står i spidsen for Sheffield Wednesday.

Sheffield Wednesday
Championship



































