Nottingham Forest lukkede transfervinduet med et brag, da Premier League-klubben i sidste øjeblik præsenterede tilgangen af Felipe, Keylor Navas og Jonjo Shelvey.
Shelvey er kommet til fra Newcastle og har underskrevet en aftale frem til sommeren 2025.
Den 30-årige midtbanespiller glæder sig over skiftet.
- Det er en fornøjelse at være her. Da jeg hørte om interessen fra Forrest, fangede det min opmærksomhed med det samme, og jeg kunne ikke vente med at skifte.
- Mit mål er at kæmpe med om en plads på holdet med det samme. Det bliver ikke let, for der er stor konkurrence om pladserne, men jeg ser virkelig frem til udfordringen og at hjælpe holdet fremadrettet.
- Jeg talte med Eddie Howe (Newcastle-manager, red.), og han havde mange gode ord om Steve Cooper. Jeg kender ham fra min tid i Liverpool, så jeg ved, han er en fantastisk træner, udtaler Shelvey på klubbens hjemmeside.
Jonjo Shelvey har i denne sæson døjet med skader, han har bare spillet fem kampe for Newcastle.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Nottingham Forest
Premier League




































