3F Superliga -SIF-keeper foran udløb: Forstår klubben
2016-11-15 11:20:01
Foto: Vejle Boldklub

SIF-keeper foran udløb: Forstår klubben

Kristian Fæste har forståelse for, at Silkeborg IF har valgt ikke at forlænge med ham efter et skadesplaget efterår. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det blev et kort ophold i Silkeborg IF for Kristian Fæste. Målmanden blev hentet til klubben i sommer på en kontrakt for resten af året, men klubben kommer ikke til at forlænge aftalen.

Den 26-årige målmand har døjet med en skulderskade og har ikke spillet en kamp for førsteholdet endnu. Derfor kan Fæste godt forstå klubbens beslutning.

- Jeg er egentlig meget forståelig overfor det. Jeg er selvfølgelig træt af det, men jeg kan godt forstå, at klubben ikke vil forlænge, når jeg har været skadet i så lang en periode og ikke har fået vist, hvad jeg kan, siger Kristian Fæste til bold.dk.

Dermed skal Fæste på klubjagt til januar, men først og fremmest handler det om at komme af med den skulderskade, som har drillet det meste af efteråret.

- Jeg er ikke nået så langt i mine overvejelser endnu. Selvfølgelig vil jeg allerhelst finde et sted, hvor jeg kan spille nogle kampe, men det eneste, jeg tænker på lige nu, er at få min skulder iorden, siger målmanden.

- Det er første skridt mod at komme til at spille igang. Jeg skal have en ny vurdering fra en læge, så vi er igang med at finde ud af, siger Fæste, der endnu ikke har overblik over, hvor langt han er fra at være klar igen.

Foruden Silkeborg IF har Fæste en fortid i Vejle Boldklub, hvor han fik sin fodboldopdragelse.

peter@bold.dk

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce