
Den nye sæson nærmer sig, og som et led i forberedelserne til det mødtes Aarhus Fremad og Silkeborg IF onsdag eftermiddag.
Morten Dahm Kjærgaard, der har overtaget fra Kent Nielsen, er skiftet til Silkeborg IF fra netop Aarhus Fremad, og dermed var der tale om et gensyn for Kjærgaard.
Opgøret blev spillet på Riisvangen, og her stod hjemmeholdet for kampens eneste scoring.
Aarhus Fremad skriver, at Yusuf Abdullahi blev opgørets eneste målscorer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Angriberen lynede efter en assist fra målmand Viktor Højbjerg og i en situation, hvor Aske Andresen i SIF-målet ikke så alt for godt ud.
Dermed ser det også ud til, at der er noget at arbejde med for SIF, hvis næste test er i weekenden, hvor Kjærgaard og co. møder Thisted FC.
Silkeborgs sæson starter om to ugers tid, hvor de møder Randers FC på udebane.

Silkeborg IF
Aarhus Fremad
Træningskampe

































