2021-10-15 15:24:11

Signe Amtoft er ny PL-vært på TV3 Sport

Den tidligere DR-radiovært Signe Amtoft bliver ny Premier League-vært på TV3 Sport og Viaplay.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

TV3 Sport udvider deres hold af værter på deres Premier League-dækning på Viaplay, TV3-kanalerne og Xee.

I næste måned bliver 29-årige Signe Amtoft således ny Premier League-vært, ligesom Helle Smidstrup og Peter Grønborg er det i forvejen.

Signe Amtoft har erfaring som tv-vært på de første sæsoner af eSuperligaen, ligesom hun har været vært på en række af DR's radiokanaler.

- Vi glæder os rigtig meget til at bringe Signe Amtoft ind i vores Premier League-dækning. Hun kommer med en stærk blanding af viden og passion for engelsk fodbold og meget åbenlyse værtskvaliteter, siger redaktionschef på TV3 Sport, Benjamin Munk Lund.

- Man har simpelthen lyst til at være i selskab med hende – og det er vi sikre på, at vores Premier League-publikum kommer til at sætte pris på at være.

Signe Amtofts første opgave bliver den 7. november på Viaplay og Xee, hvor Everton-Tottenham og West Ham-Liverpool er på programmet.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce