Søndag aften jagtede Michael Silberbauer sin første sejr som Utrecht-chef i Æresdivisionen. De første to opgør for den danske træner i den bedste hollandske række er endt uafgjort.
Modstanderen var Twente, som inden kampen indtog en femteplads.
Som forventet var det hjemmeholdet, der fra kampens start sad på spillet, men Twente havde svært ved at skabe de helt store chancer.
Det var også tilfældet for Silberbauers tropper, der ikke formåede at true værterne, når de endelig fik erobret kuglen og havde muligheden for sætte noget farligt op.
Efter 12 minutter fik Utrechts Can Bozdogan alligevel en halvstor chance, men den dårlige afslutning gik forbi målrammen.
Det var dog Twente, der havde optræk til flest chancer, og vi skulle helt frem til minut 45., før bolden havnede i nettet.
Vaclav Cerny blev stukket i dybden og kunne iskoldt bringe hjemmeholdet i front. I anden halvleg kom udeholdet lidt bedre med, men det var fortsat Twente, som styrede kampen.
Efter cirka en halv times spil kunne værternes fans igen juble, da Virgil Misidjan hamrede kuglen i nettet inde i feltet. 2-0.
Nu var det op ad bakke for Silberbauers drenge. Men det lignede ikke, at Twente var foran med to, for hjemmeholdet jagtede ihærdigt den tredje scoring, men skarphed var der ikke nok af.
Dermed må Silberbauer vente lidt endnu på en sejr i Æresdivisionen.

FC Twente
Utrecht
Æresdivisionen
























