Michael Silberbauer og Utrecht har sommerens første forstærkning på plads.
Utrecht henter til sommer den marokkanske venstreback Souffian El Karouani, som kommer til fra Nijmegen på en fri transfer.
22-årige Souffian El Karouani får en treårig aftale i Utrecht.
- Souffian er en venstreback, som er stærk på bolden, har tekniske færdigheder og godt kan lide at dække hele flanken, siger teknisk direktør Jordy Zuidam til klubbens hjemmeside.
Souffian El Karouani har spillet 110 kampe for Nijmegen med seks mål og 12 oplæg til følge.
Han har desuden spillet tre landskampe for Marokko.

Nijmegen
Utrecht
Æresdivisionen
























