2025-08-11 06:30:00

Silkeborg-back måtte spille ny position: Ikke trænet det i 10 år

Jens Martin Gammelby måtte trække på rutinen i Silkeborgs 4-2-sejr over FC Nordsjælland, da han i halvlegen fik beskeden om, at han resten af kampen skulle spille i midterforsvaret.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Silkeborg
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 3. runde

FT

BIA

2 - 2

SIF

Alting gik ikke efter planen i Silkeborgs første sejr i Superligasæsonen.

De to stoppere, Pedro Ganchas og Robin Østrøm, måtte i halvlegen lade sig udskifte med skader, og det tvang cheftræner Kent Nielsen til at tænke kreativt. Derfor valgte han at flytte backen Jens Martin Gammelby ind i midterforsvaret – noget, han ikke har prøvet i et årti.

- Det var ikke en del af planen, at jeg skulle ind og spille stopper. Det er ikke en plan, jeg har hørt om før i hvert fald.

- Nu, når vi havde to stoppere, der var gået ud, så tror jeg, at jeg var den mest oplagte lige at spørge.

- Det har jeg ikke trænet i 10 år, tror jeg, forklarede Jens Martin Gammelby til Bold og resten af den fremmødte presse efter kampen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Silkeborg-back måtte spille ny position: Ikke trænet det i 10 år
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

I ukendt farvand måtte den rutinerede Superligaback altså forsøge at træde vande og holde FC Nordsjælland fra at score, og det gjorde han overraskende godt – dog uden at tage de store chancer.

- Det var meget fint at spille dernede. Jeg koncentrerede mig mest om at forsvare godt og stå distancen rent defensivt.

Den defensive distance stod han i sidste ende, da opgøret endte med slutresultatet 4-2 til hjemmeholdet fra Silkeborg. Det er samtidig klubbens første point i indeværende sæson, hvor de placerer sig på sidstepladsen med blot tre point efter fire runder.

Hvorvidt Robin Østrøm og Pedro Ganchas er klar til det afgørende opgør om europæisk avancement, vides endnu ikke. Ellers kan det være, vi igen torsdag d. 14. august kan se Jens Martin Gammelby i midterforsvaret, når de tørner sammen mod polske Jagiellonia.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 3. runde

FT

BIA

2 - 2

SIF

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce