Superliga-oprykkerne fra Silkeborg opruster på midtbanen, hvor klubben har skrevet kontrakt med den 22-årige midtbanespiller Ibrahim Moro.
- Vi har været på udkig efter en central midtbanespiller. I Ibrahim Moro har vi fundet den rigtige profil, der passer godt ind i den trup, vi råder over. Vi er med tilgangen af ghaneseren godt dækket ind på den centrale midtbane, siger SIF’s sportschef Jesper Stüker i en pressemeddelelse.
Den ghanesiske midtbanespiller har tidligere spillet tre sæsoner for AIK Stockholm og ventes at være klar til kamp for SIF efter landskampspausen.
Han har senest spillet for tyrkiske Adana Demirspor, hvor hans kontrakt blev ophævet denne sommer, hvorfor han skifter til Silkeborg på en fri transfer.



Silkeborg IF
3F Superliga
1. Lig
Adana Demirspor




























