Silkeborg har sagt farvel en af holdets store profiler i Stefán Thórdarson, og det har fået de rødklædte til at sondere terrænet efter nyt blod til den centrale midtbane.
Midtjyllands Avis berettede mandag, at Kent Nielsens tropper forsøger at hente den gamle Superliga-kending Jeppe Andersen i Eliteserie-klubben Sarpsborg 08.
Det mener de danske pokalvindere tilsyneladende seriøst.
Ifølge Bolds oplysninger har Silkeborg indledt dialog med nordmændene om en potentiel handel, der kan sende den 31-årige midtbanespiller mod Søhøjlandet, men man er ikke i mål med en løsning, hvor noget er endeligt besluttet.
Derfor pågår diskussionerne fortsat.
Mens de er i gang, er Jeppe Andersen onsdag taget til Danmark og deltager dermed ikke i dagens træning i Sarpsborg, beretter Sarpsborg Arbeiderblad.
Nordmændenes sportschef Hampus Andersson siger dog, at det skyldes personlige årsager. Det samme bekræfter han over for Bold.
- Jeg kan bekræfte, at Jeppe Andersen er rejst til Danmark af personlige årsager, siger Sarpsborg-bossen uden at ville kommentere det yderligere.
Jeppe Andersen gør sig på den defensive midtbane og har masser af erfaring at trække på fra skandinavisk fodbold.
Han fik sit gennembrud i Superligaen i Esbjerg for godt og vel 10 år siden, inden han efter fire sæsoner på vestkysten tog til Allsvenskan-mandskabet Hammarby, hvor det i alt blev til 175 kampe.
I januar 2023 rykkede han til Sarpsborg i Norge. Siden har han repræsenteret nordmændene 43 gange og har været en vigtig spiller det seneste halvandet år.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Silkeborg IF
Sarpsborg 08
3F Superliga
Norge Eliteserien



































