For andet år i træk skal Silkeborg IF ud og repræsentere Danmark i Europa.
Det skal de, efter de som 7'er vandt playoff-kampen mod 4'eren Randers.
Dermed træder Silkeborg ind i anden kvalifikationsrunde af Europa Conference League. På forhånd kendte de deres mulige modstandere.
-Vinderen af St. Patrick's Athletic - FC Hegelmann
-Hammarby
-Vinderen af Racing FC Union Luxembourg - FC Dila Gori
-Taberen af Legia Warszawa - FC Aktobe
-KA Akureyri
Onsdag eftermiddag er der så blevet trukket lod, og Silkeborgenserne kan se frem til en tur til Island, hvor KA Akureyri venter.
Artiklen fortsætter efter billedet

KA Akureyri endte ligesom Silkeborg på en syvendeplads i den islandske liga i sidste sæson.
Det islandske hold har et par danske spillere i truppen. Blandt andet er Marcel Rømer netop skiftet derop, mens målmand William Tønning også spiller i klubben.
Silkeborg blev trukket først op ad bowlen, og de starter dermed hjemme.
Kampene spilles 24. juli og 31. juli.

Silkeborg IF
Conference League



































