FC Midtjylland har købt Sammy Skytte for 3,7 millioner kroner.
Det meddeler Silkeborg-manager Peter Sørensen til klubbens hjemmeside. Skytte havde nemlig en frikøbsklausul i sin kontrakt, der trådte i kraft efter Silkeborgs nedrykning.
- Vi har af flere forskellige årsager været nødt til at sælge Sammy. Det har først og fremmest været et stort ønske fra Sammy at skifte til FCM, og det har vi været nødsaget til at bøje os for – selvom vi gerne havde holdt længere på ham, siger Peter Sørensen.
- Sammy er den eneste af vores spillere, der har haft en frikøbsklausul i tilfælde af nedrykning, og derfor må vi sige farvel til ham med et tak for indsatsen og held og lykke i det videre karriereforløb. Det er name of the game, og de vilkår, vi indgik aftale på i svære forhandlinger med Sammy for et par år siden, siger manageren.
Sammy Skytte udlejes i den kommende sæson til Horsens.


FC Midtjylland
Silkeborg IF
3F Superliga




























