Diego Simeone var i stor konfrontation med Liverpools fans, da hans mandskab besøgte Anfield tidligere på måneden.
I den forbindelse indledte UEFA en disciplinærsag mod Simeone som følge af hændelsen.
Tirsdag har UEFA bekræftet omfanget af straffen, som den argentinske træner får.
Han har fået en spilledags karantæne, hvilket betyder, at han ikke står på sidelinjen, når Atletico Madrid møder Eintracht Frankfurt tirsdag aften i Champions League.
UEFA kategoriserer situationen som "usportslig opførsel" fra Simeones side. Derudover har Liverpool også fået en bøde.
Artiklen fortsætter efter billedet

Liverpool blev sigtet af fodboldforbundet, da en række fans kastede med genstande efter 3-2-scoringen i overtiden.
De har fået en bøde på 4.000 pund, hvilket svarer til cirka 35.000 danske kroner.
Den argentinske træner har tidligere været i skammekrogen for Atletico Madrid i europæisk regi; blandt andet havde han karantæne, da hans mandskab i 2018 mødte Marseille i Europa League-finalen.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
Liverpool
Atletico Madrid
Champions League

































