26-årige Jeppe Simonsen skifter 3F Superligaen ud med den anden bedste række i Polen.
Det står klart, efter SønderjyskE tirsdag formiddag har offentliggjort salget af Simonsen til den polske klub TS Podbeskidzie.
I pressemeddelelsen fra SønderjyskE sætter Jeppe Simonsen ord på sine tanker om skiftet.
- Jeg har haft en fantastisk tid i SønderjyskE, hvor jeg har haft mange gode oplevelser, og jeg ønsker klubben og mine holdkammerater alt det bedste fremover. Jeg har altid drømt om at prøve mig af i udlandet, og derfor er jeg glad for, at jeg har fået denne mulighed i TS Podbeskidzie, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet

Jeppe Simonsen har spillet over 100 kampe i SønderjyskE, og derfor tøver han heller ikke med at takke klubben for mange gode år.
- Jeg takker SønderjyskE for mange gode år, og jeg vil gerne sige tak til fansene for den trofaste opbakning, som jeg og holdet har fået gennem årene. Jeg kommer helt sikkert tilbage på Sydbank Park og hepper på holdet, når jeg får mulighed for det, siger han.
Jeppe Simonsen har skrevet under på en kontrakt, der holder ham i TS Podbeskidzie frem til sommeren 2024. Der er dog en option i kontrakten for yderligere et år.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Sønderjyske
TS Podbeskidzie Bielsko-Biala
3F Superliga


























