


Aral Simsirs humør var blandet, da han mødte pressen efter 1-2-nederlaget til Real Sociedad torsdag aften.
Den driblestærke FC Midtjylland-profil var kraftigt involveret i de fleste af hjemmeholdets offensive aktioner, og han var arkitekten bag Adam Buksas scoring inden pausen.
Men det nager ham, at de ikke lykkedes med at score yderligere.
- Vi var langt bedre end dem fysisk de første 45 minutter. Måske også på bolden. Vi havde bare ikke nok kvalitet foran målet, og det gælder også mig selv. Det skuffer mig, at vi kommer frem til så meget, men ikke scorer flere mål.
Følte du dig godt tilpas mod en modstander af den her kaliber?
- Selvfølgelig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg var ubekymret og tænkte ikke for meget over tingene, og der var nogle ting, der gik min vej i dag.
- Men det vigtigste for mig er at hjælpe mine holdkammerater med mål eller assists, og det lykkedes mig ikke at få den ind over stregen i dag, og det er jeg sgu virkelig træt af.
Der venter dermed Aral Simsir og FC Midtjylland en stor opgave, når Real Sociedad venter i returopgøret på torsdag i næste uge.
Den samlede vinder over de to opgør kvalificerer sig til 1/8-finalen i Europa League.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
Real Sociedad
Europa League


























