2025-11-10 13:45:58

Simsirs drøm er gået i opfyldelse: Fik besked af far

Aral Simsir er lykkelig over udtagelsen til det tyrkiske landshold. Det er noget FC Midtjylland-profilen har drømt om i rigtig lang tid, lyder det blandt andet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 5. runde

FT

TYR

2 - 0

BUL

Aral Simsir er for første gang i sin karriere blevet udtaget til det tyrkiske A-landshold. 

Det sker efter en indtil videre fremragende sæson for den 23-årige FC Midtjylland-profil, der i skrivende stund har lagt op til 12 mål, mens det er blevet til fem fuldtræffere. 

Dansk-tyrkeren glæder sig i den grad over, at han endelig får chancen for at debutere, fortæller han til klubbens hjemmeside.

- Det betyder utrolig meget for mig at få lov til at repræsentere A-landsholdet i Tyrkiet. Jeg er utroligt glad og taknemmelig for, at jeg kan give tilbage til familien, som jeg har i Tyrkiet. 

- Det er noget, jeg har drømt om i rigtig lang tid, og det er noget, jeg kommer til at huske resten af mit liv, siger han.

Helt oppe at flyve
Aral Simsir fortæller videre, at han fik overbragt de glædelige nyheder af sin far, som herefter kunne overraske sønnike.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM kval. UEFA -Simsirs drøm er gået i opfyldelse: Fik besked af far
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Jeg sad faktisk og gamede, da jeg fik en besked fra min far om, at jeg var blevet udtaget. Jeg tror, der var nogle, som havde ringet til ham inden da, og så skrev han en besked til mig med det samme. 

- Jeg skyndte mig ind for at se truppen. Jeg var helt oppe at flyve, det er så rar en følelse, for det er jo noget, jeg har arbejdet hårdt for og drømt om mange gange.

- Jeg havde også muligheden i sommer, men der kunne jeg desværre ikke komme afsted på grund af en skade. 

- Så at jeg får muligheden igen, det er jeg utrolig glad og taknemmelig for – ikke kun for mig selv, men også for min familie, så det føles virkelig godt, siger Simsir.

FCM-profilen har tidligere optrådt for det tyrkiske U21-landshold.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Norge ror videre - nu venter England

Hattrick | Afsnit 136

Norge bliver ved med at skrive VM-historie. Erling Haaland scorer to gange, Brasilien er ude, og nu venter en kvartfinale mod England efter englændernes dramatiske sejr over Mexico.

Læs mere
-8:55

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 5. runde

FT

TYR

2 - 0

BUL

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce