Sir Alex Ferguson blev kort før Manchester Uniteds kamp mod Liverpool indlagt på hospitalet.
Det skyldtes, at han følte sig skidt tilpas efter ankomsten til Old Trafford.
Men nu skulle 84-årige Ferguson være i bedring.
Det skriver Manchester Evening News.
Mediet skriver, at en kilde har bekræftet til nyhedsbureauet Press Association, at United-legenden er i bedring.
Artiklen fortsætter efter billedet

Manchester United-manager Michael Carrick, som selv spillede under Ferguson, fortalte, at han fik besked om indlæggelsen kort før kampen mod Liverpool.
- Jeg har ikke fået nogen opdateringer, så jeg ved ikke, hvordan han har det nu. Jeg hørte om det før kampen, så jeg var klar over situationen.
- Alt jeg kan sige er, at jeg blev meget berørt af nyheden. Jeg håber, han har det godt, sagde Carrick.
Manchester United vandt kampen 3-2.

Make VM Great Again: Reportage fra Karrusellen & Live fra Miami!
Drømmeklubben | Afsnit 5Anders og Victor har været på natligt besøg på Karrusellen til en solid omgang hatewatch af Sverige - side om side med en stor flok skønne Japanere.
Læs mere
Manchester United
Premier League







































