



St James' Park dannede tirsdag rammen for opgøret mellem Newcastle og Wimbledon i Carabao Cuppen.
Hjemmeholdet havde dansk islæt i startopstillingen, da William Osula fik en sjælden start for Newcastle.
Newcastle var på forhånd store favoritter, men det var først kort før pausen, at mandskabet kom foran.
Miguel Almiron blev nedlagt inde i feltet, hvorefter dommeren pegede på pletten.
Artiklen fortsætter efter billedet

Forsvarsspilleren Fabian Schär fik ansvaret fra de elleve meter og svigtede ikke, hvorfor Newcastle gik til pause med en føring på 1-0.
I anden halvleg havde Newcastle igen svært ved at score, men da Wimbledon heller ikke fik bolden i kassen, endte Premier League-mandskabet med at vinde 1-0.
Osula spillede hele kampen for Newcastle.
I næste runde af turneringen skal Newcastle møde Chelsea.

AFC Wimbledon
Newcastle
Carabao Cup



































