Mohamed Elyounoussi har i de seneste år spillet sig ind som en af FC Københavns største profiler.
Så markant, at han ifølge Thomas Delaney vækker minder om en af klubbens helt store legender.
Og netop dét gør Delaneys beskrivelse af nordmanden både underholdende og præcis.
For i hans øjne er Elyounoussi en spiller, der kan efterlade folk undrende det ene øjeblik - og jublende det næste.
Det fortæller han til Bold og øvrige medier dagen før Champions League-premieren mod Bayer Leverkusen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis man skal sammenligne ham med en anden FCK-spiller gennem tiden, er det lidt en Grønkjær-type.
- Du kan kigge på ham og sukke dybt. Og så næste sekund tænker du: 'Wow.'
- Han har den x-factor, som vi sjældent ser, og rutinen til at kunne afgøre kampe.
- Det er en spiller, vi læner os opad i de store kampe, fordi han har prøvet ting og har et ekstraordinært niveau, siger Delaney.
Han glæder sig over, at FCK i sommer nåede til enighed med den 31-årige nordmand om en ny kontrakt, der strækker sig til 2029.
- Det var da selvfølgelig vigtigt. Fodboldspillere skifter ofte klub, men jeg ved, at Moi også altid har været glad for at være her.
- Han er en rigtig, rigtig god profil at have, fordi han fylder meget, men han er også en type, der giver meget, så det er ikke kun primadonna, afslutter Delaney.
Mohamed Elyounoussi står i alt noteret for 107 kampe med 29 mål og 22 assists til følge i FCK-trøjen.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere
FC København
Champions League







































