FFA Cup -Skadet Absalonsen kæmper for pokalfinale
2017-11-17 16:00:01
Foto: Getty Images

Skadet Absalonsen kæmper for pokalfinale

Johan Absalonsen håber på at blive sin skade kvit, så han er klar til den australske pokalfinale mod Sydney FC tirsdag morgen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den australske pokalfinale løber af stablen tirsdag morgen dansk tid, når Sydney FC og Adelaide United tørner sammen - og det bliver forhåbentlig med dansk deltagelse.

Johan Absalonsen blev således skadet i Adelaides 2-1-sejr over WS Wanderes sidst i oktober måned, men offensivspilleren håber til det sidste på, at han bliver klar til tirsdagens finale.

- Jeg blev skadet efter en times spil i semifinalen. Finalen spilles i Sydney på tirsdag, og jeg håber inderligt på, at jeg er klar til at spille.

- Jeg fik en mindre forstrækning, og sådan en skade tager normalt tre-fire uger at komme sig over, så det bliver tæt, siger Absalonsen til bold.dk.

Den tidligere Superliga-spiller har nydt sin første tid Downunder, hvor det er blevet til to mål og to oplæg i sine første tre ligakampe inden skaden indtraf.

- Min start hernede har været rigtig god, og bedre end forventet.

- Jeg har nydt min første tid i A-League. Der bliver virkelig gået til den fysisk, og dommerne tillader også en del mere end derhjemme. VAR-teknologien er også sjov at opleve. Det bliver benyttet ret ofte.

Hvordan vil du vurdere A-League i forhold til Superligaen? Hvad er de mest mærkbare forskelle, og hvordan ser du på det generelle niveau?

- Jeg synes, det er svært at sætte de to ligaer op mod hinanden. Stilen og mentaliteten er meget anderledes hernede end i Superligaen.

- Men jeg vil umiddelbart vurdere, at de fleste klubber hernede ville kunne begå sig i Superligaen, afslutter han.

Efter afskeden med SønderjyskE har Johan Absalonsen i første omgang underskrevet en etårig aftale med Adelaide United.

kenneth@bold.dk

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce