I januar hentede OB den hollandske angriber Mart Lieder i SønderjyskE, men Lieder har haft en forfærdelig første tid i klubben på grund af en skade, og det er således kun blevet til fire OB-kampe med samlet 199 minutters spilletid.
I et interview med Sport Fyn kalder Mart Lieder sit år for et 'shitty year', men nu er der optimisme at spore, for han er tilbage i træning igen, og han håber på at være i kamp inden jul.
- Jeg er optimist, så måske kan jeg komme i kamp allerede før jul. Jeg er positivt indstillet, jeg træner, og det går godt. Jeg kan godt bruge en tidlig julegave i år, som har været et "shitty year" - et meget dårligt år på mange måder, siger Mart Lieder til Sport Fyn.
OB-træner Jakob Michelsen har tidligere fortalt, at han ikke regner med at se Mart Lieder i aktion på denne side af nytår.
Mysterie om Lieder: SE afviser totalt
Efter søndagens OB-kamp på Brøndby-stadion blev Jakob Michelsen forholdt et rygte om, at OB skulle forberede et søgsmål mod SønderjyskE, fordi Lieder ikke skulle have været i tip top stand ved skiftet i januar.
Der er en historie, der spreder sig på de sociale medier om, at OB skulle forberede en eller anden form for søgsmål mod SønderjyskE, fordi Mart Lieder angiveligt nærmest skulle være fodboldinvalid. Er det noget, du kan sige noget om?
- Jeg har ikke hørt om det. Det er første gang, jeg hører det nu, så det har jeg af gode grunde ingen kommentarer til, sagde Jakob Michelsen.
Sport Fyn har også forholdt OB-sportschef Michael Hemmingsen samme rygte, og han har ingen kommentarer til rygterne.
bold.dk har mandag spurgt SønderjyskE til sagen, og sportschef Hans Jørgen Haysen afviser totalt, at det kan blive en sag.
- Jeg skulle lige til at tjekke min kalender, om det var 1. april. Det lyder som om, at det kunne være en aprilsnar, siger Haysen og fortsætter:
- Vi lavede et lægetjek på ham, og OB har vel lavet et lægetjek på ham, da de fik ham, så det kan jeg ikke forstå.
Har I hørt noget fra OB?
- Nej, det har vi selvfølgelig ikke, så det må være en joke.
Opdagede i noget i Mart Lieders SønderjyskE-tid, der kunne indikere en lang skade?
- Nej, han trænede og spillede hver gang, og heldigvis til gode for os, så det er også derfor, at det lidt lyder som en stor joke, generelt set.
Mart Lieder startede inde i samtlige af SønderjyskEs Superliga-kampe i efterårssæsonen inden sit skifte til OB.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

OB
3F Superliga
































