Younousse Sankharé har siddet uden for i Bordeauxs seneste tre kampe, og ifølge det franske lokalmedie Soud Ouest er der en helt speciel forklaring.
Den 29-årige senegaleser har angiveligt forsøgt sig med en skæg-transplantation, og det har altså givet bagslag.
Ifølge mediet har der været flere komplikationer - herunder feber - og det har altså holdt midtbanespilleren ude.
Younousse Sankharé har spillet fast i hele sæsonen, og han var blandt andet med, da Bordeaux tabte med 1-2 til FC København i Telia Parken tilbage i oktober.
Den franske klub har ikke givet nogen forklaring på Younousse Sankharés fravær.


Bordeaux
Ligue 1





























