
Natten til torsdag blev finalen i den argentinske pokalfinale spillet.
Her vandt Central Córdoba 1-0 over Vélez Sarsfield, og det blev ikke taget godt imod fra en række af det tabende holds fans.
Efter slutfløjt skulle en gruppe Vélez-tilhængere have fornærmet spillerne og råbt forskellige skældsord af dem. Ifølge argentinske TyC Sport medførte det reaktioner fra flere af spillernes pårørende, der også var på tribunen.
Da der så opstod håndgemæng mellem fans og pårørende, sprang flere spillere op på tribunen, hvilket udviklede sig til et mindre slagsmål.
Andre spillere forblev på banen i tårer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Vélez Sarsfield-træner Gustavo Quinteros kommenterede hændelsen efterfølgende:
- Jeg så ikke noget. Nogen fortalte mig, at der var et problem på tribunen. Jeg håber ikke, der er sket noget alvorligt. Når ting som dette sker, er der meget angst, vrede, og folk kan desværre ende med at optræde voldeligt.
- Nu vil jeg finde ud af præcis, hvordan det hele startede, sagde han på et pressemøde efter kampen ifølge TyC Sport.
Du kan se en video af de skandaløse scener nedenfor:
¡INCIDENTES ENTRE HINCHAS DE VÉLEZ Y LOS JUGADORES TRAS EL PARTIDO! #CopaArgentinaEnTyCSports pic.twitter.com/HP1AW0bguv
— TyC Sports (@TyCSports) December 12, 2024


Velez Sarsfield
Central Cordoba d.S
Copa Argentina


































