3F Superliga -Skarpe Horsens nedlagde FCK efter drama
2018-07-16 19:57:49
Foto: Getty Images

Skarpe Horsens nedlagde FCK efter drama

AC Horsens slog mandag FC København med 2-1 i Superligaen. Viktor Fischer havde mulighed for at udligne på straffespark kort før tid, men han misbrugte sit forsøg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

FT

FCK

1 - 2

ACH

59'
01
Hallur Hansson
Mål
67'
02
Bjarke Jacobsen
Mål
85'
12
Rasmus Falk
Mål
90'
12
Viktor Fischer
Brændt straffe

Både FC København og AC Horsens har skiftet meget ud i deres respektive trupper forud for den nye sæson, og mandag aften kom flere nye folk på prøve, da de to klubber mødtes i sæsonpremieren i Telia Parken.

Hos FCK var angrebskonstellationen helt ny - Dame N'Doye og Kenan Kodro startede således inde helt fremme. I bagerste kæde var Sotirios Papagiannopoulos ny.

Hos AC Horsens var de to lejesvende Sammy Skytte og Søren Reese med fra start, mens den nye keeper Matej Delac, som er kommet til fra Chelsea, også var i startopstillingen.

FCK var på jagt efter oprejsning efter sidste sæsons fjerdeplads, mens AC Horsens skulle forsøge at følge op på en flot sæson, hvor det endte med en plads blandt de seks bedste.

Hjemmeholdet satte sig på begivenhederne fra kampens start, og særligt i københavnernes højreside skete der ting og sager. Robert Skov gjorde det flere gange svært for AC Horsens.

Det var også Robert Skov, der var ophavsmand til de første store muligheder, og han kombinerede fint med Rasmus Falk, som trak ind i banen fra den modsatte kant. Første chance kom efter 27 minutter, men Skov fik ikke vinkel nok på sin afslutning.

Første halvleg var ikke noget festfyrværkeri, men i slutminutterne fik begge hold gode muligheder. Efter 44 minutter afsluttede Dame N'Doye på overliggeren, hvorefter Kenan Kodro fik chancen på riposten, men misbrugte.

Et minut inde i overtiden var Søren Reese tæt på med et hovedstød, men Stephan Andersen kom godt ned til stolpen og reddede FCK.

I anden halvleg forsøgte Ståle Solbakken sig med at sætte Viktor Fischer på banen. Han kunne dog ikke gøre noget ved, at AC Horsens stjal showet.

Efter 56 minutter hamrede Hallur Hansson bolden på overliggeren, og tre minutter senere lykkedes det ham at finde netmaskerne efter flot oplæg fra Mikkel Qvist. Fra kanten af feltet hamrede Hansson bolden ind bag Stephan Andersen i målet.

FCK havde efter 61 minutter en god mulighed for at komme tilbage i kampen. Viktor Fischer drejede en bold ind mod bagerste stolpe, hvor Dame N'Doye dukkede op og headede bolden snert forbi mål.

Og den skulle senegaleseren nok have scoret på, hvis FCK skulle have haft point med fra kampen. Efter 67 minutter øgede AC Horsens nemlig - og det på ganske AC Horsens-agtig vis.

Mikkel Qvist sendte et indkast i feltet, hvor Bjarke Jacobsen kom højest. Stephan Andersen havde rodet sig ud i feltet og kom fuldstændig på mellemhånd - derfor strøg Jacobsens hovedstød hele vejen ind i målet.

Efter små 80 minutter var Michael Lüftner tæt på at bringe FCK tilbage i opgøret med et hovedstød, men Søren Reese var vågen på stregen og sparkede bolden væk. Et minut senere brændte det igen på foran AC Horsens-målet - denne gang sendte Carlos Zeca bolden på stolpen.

Efter 85 minutter lykkedes det så for FCK. Nicolai Boilesen sendte en bold i feltet, hvor Rasmus Falk fra helt fri position headede københavnerne på 2-1.

FCK indledte et hidsigt pres mod AC Horsens-målet i slutminutterne, og blandt andre Viktor Fischer var tæt på at score det udlignende mål - og med et minut tilbage af den ordinære spilletid fik FCK straffespark, da Matej Delac nedlagde FCK i AC Horsens-feltet.

Viktor Fischer skulle selv eksekvere straffesparket, men Matej Delac reddede sparket fra VM-spilleren, som sendte bolden til sin egen højreside.

AC Horsens holdt stand i overtiden og fik dermed en fremragende start på sæsonen, mens FCK'erne omvendt fik en meget skidt begyndelse.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

FT

FCK

1 - 2

ACH

59'
01
Hallur Hansson
Mål
67'
02
Bjarke Jacobsen
Mål
85'
12
Rasmus Falk
Mål
90'
12
Viktor Fischer
Brændt straffe
Annonce

168 kommentarer

Se kommentarer
Annonce