





Real Madrid gæstede lørdag aften Celta Vigo i anden runde af La Liga. Celta Vigo åbnede sæsonen med at spille 2-2 mod Espanyol, mens Real Madrid besejrede oprykkerne Almeria på en svær aften.
Mod Almeria startede både Aurelien Tchouameni og Eduardo Camavinga inde. Det gjorde de også denne lørdag.
Og der skulle kun gå 13 minutter, inden der for alvor kom gang i opgøret. Værternes Renato Tapia havde hånd på bolden i feltet. Straffe til Real Madrid. Karim Benzema tog ansvaret på sine skuldre og bragte sikkert sit hold i front.
Og blot ti minutter senere, blev der igen dømt et straffespark. Denne gang i den anden ende af banen, hvor Eder Militao var manden, der havde hånd på bolden i feltet.
Iago Aspas tog sig af sparket, og eksekverede sikkert. 1-1.
I de efterfølgende minutter sad Celta Vigo på spillet, og det var tydeligt at Aspas og co. ikke havde i sinde at forsvare et uafgjort resultat hjem.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var dog alligevel Real Madrid-fansene, der kunne juble efter 41. minutter, da Luka Modric på fremragende vis sendte et langskud afsted mod mål. Kuglen fandt vej til nettet ved højre stolpe. 2-1.
Celta Vigo forsøgte at svare igen, og især Aspas forsøgte at finde sine holdkammerater inde i feltet, men udeholdets defensiv afviste det meste.
Efter 56 minutter udbyggede Real Madrid føringen, da Vinicius Junior blev sendt i dybden – han rundede målmanden og trillede kuglen i mål.
Ti minutter senere lukkede Federico Valverde opgøret, da han kom først på et indlæg fra venstre side og hamrede til kuglen første gang, så den gik ind ved fjerneste stolpe.
I de døende minutter af opgøret blev Benzema nedlagt i feltet og fik straffe. Den franske angriber gav bolden til Eden Hazard, som brændte.
4-1-sejren bringer Real Madrid på førstepladsen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Real Madrid
Celta Vigo
La Liga



































