Skive IK er efterhånden ved at have styr på truppen til den kommende sæson, og mandag er endnu en brik i puslespillet faldet på plads. Klubben har således forlænget samarbejdet med Oliver I. Pedersen.
- Oliver viste i sidste sæson ved flere lejligheder, at han er en ekstrem spændende og talentfuld offensiv spiller. I flere kampe var han kampafgørende og på 'de gode dage' var han en mundfuld for alle forsvarsspillere i 1 division, skriver klubben på sin hjemmeside.
Oliver I. Pedersen er i øjeblikket ude med efterveer fra en hjernerystelse og træner derfor endnu ikke med i 1. divisionsklubben.
I sidste sæson spillede offensivspilleren 30 af 33 kampe i 1. division. Han scorede tre kasser og lavede en enkelt assist.



Skive IK
Betinia Liga






























