Skive må ned og vende i 2. division, eftersom de i sidste sæson endte sidst i NordicBet Ligaen.
Planen er dog at rykke hurtigt muligt op i den næstbedste række, og derfor har klubben nu også investeret i en midtbanespiller med en flot fortid.
Mads Schäfer Bak er således hentet ind på en et-årig kontrakt. Bak har tidligere været i klubber som SønderjyskE, Vendsyssel FF, Hobro og senest Brabrand.
- Det er en rigtig dygtig spiller, som vi har fået en aftale med. Han har erfaring og rutine, og så er han fodboldmæssigt i en god alder, siger sportschef Rasmus Brandhof til klubbens hjemmeside og tilføjer:
- Han er rolig og en afbalanceret spiller. Rolig med bolden, og så har han mange af de lederskaber, som gør ham god til at kontrollere midtbanen.
28-årige Mads Scäfer Bak står noteret for mere end 100 Superliga-kampe i sin foreløbige karriere.


Skive IK































