1
Alex McLeish er ikke længere skotsk landstræner. Det står klart, efter han torsdag blev fyret af det skotske fodboldforbund.
Skotland led i marts et overraskende 3-0-nederlag til Kazakhstan i den første EM-kvalifikationskamp, og det er den kamp, der har fået bægeret til at flyde over for bestyrelsen i det skotske fodboldforbund, oplyses det i en pressemeddelelse.
Alex McLeish og Skotland vandt ellers kvalifikationens anden kamp, men det var ikke nok til at vende bestyrelsens overbevisning.
McLeish har været landstræner for Skotland siden februar 2018.


EM
Skotland






























