




Det gik op og ned for Andreas Skov Olsen i søndagens udekamp mod Genk.
Den danske kantspiller bidrog med to kasser for Club Brugge, der førte 2-0 frem til det 67. minut.
Herefter begyndte gæsterne at sætte sejren over styr, og dybt inde i overtiden lykkedes det for Genk at score til slutresultatet 3-2.
Skov Olsens første kasse faldt i det 44. minut, hvor han satte sidste fod på et smukt opspil fra Brugge.
Artiklen fortsætter efter billedet

2-0-målet blev sat ind efter en times spil, hvor Skov Olsen stod på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og derfor nemt kunne dirigere en ripost i mål.
Kort efter måtte danskeren dog lade sig udskifte med det, der lignede småproblemer.
Club Brugge har blot et point efter de tre første kampe i Jupiler League.
Det rækker til en foreløbig 13. plads i tabellen. Genk ligger på syvendepladsen.

Club Brugge
Genk
Jupiler Pro League



























