Middlesbrough er i gang med at lave en markant investering.
Ifølge Sky Sports er Championship-klubben bare detaljer fra at købe Will Lankshear i Tottenham, der kan indkassere op mod 20 mio. pund, ca. 175 mio. kr. på salget af den unge angriber, hvoraf de første 10 mio. pund er garanterede penge.
Spurs har tilsyneladende også sikret sig en videresalgsklausul på 20 procent, ligesom de har retten til at matche fremtidige bud på den 21-årige englænder.
Will Lankshear har en fortid i ungdomsafdelingerne i Arsenal og Sheffield United, men han rykkede i 2022 til Tottenham, hvor han står noteret for seks førsteholdsoptrædener.
Siden har han været på udlån i West Bromwich og senest Oxford United.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hos sidstnævnte spillede han 47 kampe i den forgangne sæson med 12 scoringer til følge.
Nu peger pilen mod Middlesbrough, der tydeligvis er klar til at reinvestere nogle af de videresalgspenge Morgan Rogers-transferen til Chelsea vil indbringe klubben.

FIFA vil udvide VM (igen)
Hattrick | Afsnit 156Et VM med 64 hold? Det lyder voldsomt, men netop den idé bliver nu arbejdet på i FIFA.
Læs mere
Tottenham
Middlesbrough
Premier League
Championship

































