Den tidligere West Ham-angriber Michail Antonio er i øjeblikket med på træningsbanen hos Brentford, men det forventes ikke, at Premier League-klubben tilbyder ham en kontrakt.
Det skriver Sky Sports.
Antonio bor angiveligt i nærheden af Brentfords træningsanlæg i det vestlige London og har fået lov til at træne med Keith Andrews’ førsteholdstrup for at holde formen ved lige.
Den 35-årige jamaicanske landsholdsspiller har været uden klub, siden West Ham valgte ikke at forlænge hans kontrakt i sommer.
Antonio har kæmpet sig tilbage efter en alvorlig bilulykke i december sidste år, der holdt ham ude i flere måneder.
Artiklen fortsætter efter billedet

Trods kontraktudløbet fortsatte West Ham med at støtte hans genoptræning, og i august fik han endda spilletid for klubbens U21-hold mod Nottingham Forest som led i sit comebackforløb.
Nu forsøger Antonio at finde tilbage til topniveau og træner derfor på Brentfords anlæg, mens han afsøger mulighederne for at genoptage karrieren på højeste niveau.
Han vendte officielt tilbage til banen den 17. juni, da han som indskifter i det 85. minut fik comeback for Jamaica i en kamp mod Guatemala.

FCM's vilde vindue - bekymring i FCK og AGF
Hattrick | Afsnit 13FC Midtjylland har solgt for 647 millioner kroner i sommerens transfervindue, hvor der også er blevet købt dyrt ind med navne som David Martinez og Rasmus Nissen Kristensen.
Læs mere
Brentford
Premier League





























