Forventningerne var tårnhøje, da Bayern München tilbage i 2019 hentede Fiete Arp i HSV, hvor han trods sin unge alder allerede havde spillet 38 førsteholdskampe.
Den dengang 19-årige angriber formåede dog ikke at indfri sit potentiale og forlod to år senere den tyske storklub til fordel for Holstein Kiel, hvor han sæsonen forinden havde været på leje.
Og efter 95 optrædener og 11 scoringer går turen nu efter sigende videre til Fyn.
Florian Plettenberg skriver i hvert fald, at OB er blevet enig med Bundesliga-nedrykkerne om en aftale, der sender Fiete Arp til den danske Superliga.
Ifølge Sky Sports-journalisten har Alexander Zorniger presset hårdt på for at få fingrene i den tidligere Bayern München-angriber.
Artiklen fortsætter efter billedet

I seneste sæson blev det til 25 optrædener og to scoringer på tværs af alle turneringer for Holstein Kiel.
Fiete Arp nåede i løbet af sin Bayern-tid at spille en enkel førsteholdskamp, mens det blev til 42 af slagsen på klubbens andethold.
Han står desuden noteret for et hav af optrædener på diverse tyske U-landshold.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
Holstein Kiel
3F Superliga



































