Det er kun få dage siden, at Rasmus Grosen sagde farvel til AB, hvor den polyvalente spiller, der kan spille både back, kant og angriber forlod klubben efter 17 kampe i den forgange sæson.
Der skulle dog ikke gå mange dage, før en ny klub stod klar med en kontrakt, for Slagelse oplyser, at den 23-årige Rasmus Grosen skifter tilbage til klubben efter ét år i AB.
- Jeg er glad for at få en Slagelse-dreng som Grosen tilbage. Det er ingen hemmelighed, at vi har været i dialog med ham, lige siden han forlod AB.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi forventer og tror nemlig på, at Grosen kan bidrage til det projekt, vi har. Vi kender ham jo, og han passer godt ind, siger Slagelses cheftræner, Zouher Abdullatif, til klubbens Facebook.
Rasmus Grosen har en fortid i Brøndbys ungdomsafdeling, hvor han dog ikke nåede at komme på førsteholdet.
Siden da har han været i Næstved, Slagelse og senest AB, inden snuden altså nu igen er vendt mod Slagelse.


AB
Slagelse
































