FC Midtjylland gik med 1-1 hjemme mod Apollon torsdag ikke videre til Europa Leagues gruppespil, og direktør Claus Steinlein er naturligt nok et skuffet mand.
- Det er en mavepumper. Jeg havde håbet og glædet mig hele morgenen, og med denne stemningen og Jesper (Hansen, red), der tog straffesparket, havde jeg håbet, vi lige kunne putte en mere i kassen, siger Steinlein og tilføjer:
- Det er pisseærgerligt, men det var et rigtigt godt hold, vi mødte. Det tror jeg, at folk undervurderer. Apoel har lige spillet sig i Champions League, og Apollon er altså ubesejrede mod Apoel i seks kampe og har lige slået dem i Super Cuppen.
Steinlein roser holdet og trænerteamet.
- Spillernes indstilling var god. Trænerteamet arbejdede hårdt og skiftede offensivt ind. Der var den Balkan-stemning, som vi kunne have håbet på. Jeg kan ikke forlange mere af setuppet, Udover et mål mere selvfølgelig, siger Steinlein og tilføjer om den økonomiske bet:
- Vi har ikke budgetteret med at komme i gruppespillet. 50 millioner kroner vil skæppe godt i kassen, men vi fortsætter som hele tiden. Der er nogle unge, der skal lejes ud, men vi har derudover en trup, vi er glade for.
Det er anden sæson i træk, at FC Midtjylland misser Europa Leagues gruppespil efter exit i playoff-runden. I sidste sæson blev tyrkiske Osmanlispor stopklods.
Simon Egeskov/mikael@bold.dk


FC Midtjylland
Europa League































