2025-05-31 19:25:00

Slavevodkaen opgraderes i Brabrand: Har store forventninger

Brabrands cheftræner, Michele Demontis, fortæller til Bold, at han ikke har været bleg for at holde fest for klubbens spillere i løbet af året. Nu skal den så et gear op, da oprykning lørdag blev sikret.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 31. runde

FT

ODD

4 - 3

BRA

Brabrand kunne lørdag krone en stor sæson, da oprykning blev sikret, så den efter sommerferien vil stå på 2. division efter blot én sæson i 3. division.

Dette med Michele Demontis på cheftræner-posten.

En post, som Demontis fik, da Brabrand for præcis et år siden rykkede ned i Danmarks fjerdebedste række.

Lørdag aften skal den for cheftræneren at se have lidt ekstra gas, efter at Demontis selv har stået for de fleste fester i løbet af sæsonen.

Og fester, det har der været nok af i Brabrand.

- Vi har et begreb, der hedder 'straksfest', siger Michele Demontis til Bold.

Det må du lige uddybe.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark 3. Division -Slavevodkaen opgraderes i Brabrand: Har store forventninger
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Lige så snart noget stort sker, så holder vi i klubben en fest hjemme hos mig.

- Når der kommer en nyansættelse, så holder jeg en straksfest, når vi kommer i top-6 (i grundspillet, red.), så holder jeg også en fest.

- Så fik den også lige lidt ekstra, da jeg kaldte top-6-festen for oprykningsfest, selvom vi på daværende tidspunkt kun var ét point foran nummer to.

- Men for mig handler det om, at vi skal tro på det. Vi skal tro på det så meget, at vi bliver til grin, hvis det ikke lykkes.

Så du holdt både fest, da du blev ansat, og da I sikrede top-6?

- Ja. Jeg havde så sagt til spillerne, at hvis vi kommer i top-6 med en sjetteplads, så giver jeg lidt slave[vodka], billige øl og den slags.

- Men hvis vi ligger nummer ét, så er det Belvedere (en lidt dyrere vodka, red.), og alt hvad den kan trække.

- På det tidspunkt kunne det sagtens gå galt, men for mig handlede det om, at vi skulle tro på det.

Det oplagte spørgsmål var naturligvis, hvad der så skulle ske, efter oprykning lørdag blev sikret.

- Heldigvis har klubben sagt, at de nok skulle tage sig af oprykningsfesten økonomisk.

- Jeg har store forventninger, men jeg er også kæmpe Inter-fan, så deres kamp skal også lige ses.

Lørdag står Inter over for PSG i Champions League-finalen.

Foto: Ole Nielsen

- Men det er vist ikke helt på plads, hvad vi skal endnu. Her i klubben har de en lidt mere rolig tilgang, og de skulle lige være sikre på, at vi rykkede op.

Brabrand viste sig især også frem i løbet af sæsonen, da de i Oddset Pokalen slog både FC Nordsjælland og Randers ud.

I kvartfinalen blev Viborg dog en for stor mundfuld.

En filosofisk tilgang
Michele Demontis sætter lidt flere ord på, hvordan oprykningen er blevet sikret i denne sæson.

Troen har været der fra start.

- Helt personligt går jeg op i 'law of attraction' (mennesker tiltrækker det, som de går efter, red.). Det vil sige, at jeg ikke er så bange for at jinxe noget, fordi jeg bare vil gå efter det.

- Da jeg blev ansat, tre dage efter at Brabrand var rykket ned, stod flere i klubben og snakkede om top-6 og top-4, men der sagde jeg bare; 'vi skal rykke op med det samme'.

- Vi skulle op i første hug, og det havde selvfølgelig set dumt ud, hvis det ikke var sket, men det var vigtigt, at spillerne troede på det.

I 2018 var Brabrand senest en del af NordicBet Ligaen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 31. runde

FT

ODD

4 - 3

BRA

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce